Søvnens opvågning – en epidemi af søvnmangel

Forestil dig at gå til din ugentlige søvntime i fitnesscenteret eller at se din personlige søvnkonsulent, efter at du har taget en lur i søvnkapslen på dit arbejde. En lur, mens du vel at mærke får en monetær ’søvnbonus’ fra din arbejdsgiver. I fremtiden vil søvn ikke længere blive stigmatiseret som noget for de svage, men snarere noget for de kloge.

At kunne undertrykke og reducere sit søvnbehov for at lave ’mere’ meningsfulde aktiviteter har længe været et ideal i vores tidsfokuserede samfund. Vores hyperforbundne verden med grænseløst arbejde og vores allestedsnærværende digitale enheder og elektriske lys har givet søvnen svære kår. Dette på trods af, at mange mennesker i dag gør en bevidst indsats for at forbedre deres sundhed. Men videnskaben taler sit alarmerede, klare sprog. Ifølge Matthew Walker, søvnprofessor fra Berkeley University i Californien, er der intet område af vores biologi, som er upåvirket af søvnmangel. Søvnmangel, defineret som søvn på syv timer eller herunder pr. nat, kan dels føre til kroniske sundhedskonsekvenser som øget risiko for hjerte-kar sygdomme, diabetes og forkortet Derudover ses de akutte konsekvenser i form af nedsatte kognitive evner og kreativitet, forringet evne til at huske og træffe beslutninger samt dårligere evne til at udvise selvkontrol og indgå i sociale relationer. Ifølge Matthew Walker koster dårlig søvn den britiske økonomi to procent af BNP i tabte indtægter. Kort sagt, er konsekvenserne af vores epidemi af søvnmangel dårligere helbred og trivsel, tabt produktivitet og forringet økonomi. Men den gode nyhed er, at alle tendenser peger på, at vi er ved at vågne op til omkostninger ved søvnmangel på både individ-, virksomheds- og samfundsniveau. En opvågning, der kommer til at præge dit personlige liv, arbejdskulturen, det offentlige rum og den sundhedspolitiske agenda. Søvnrenæssancen er indledt – og den peger på en fremtid, hvor vi opfatter søvn meget anderledes end i dag.

En global megatrend i samfundet-der-altid-er-på

Søvn sikrer vores overlevelse som et basalt menneskeligt behov. Men vores forhold til søvn er langt fra en given konstant. Den formes blandt andet af vores kulturelle normer og øvrige tendenser i samfundet. Den globale megatrend for sund livsstil, hvor mange søger at optimere deres fysiske og mentale velbefindende, betyder, at vi er gået fra reaktiv sygdomsbekæmpelse til proaktiv sundhedsdyrkelse. Med vores brug af digitale devices har vi fået skabt et fremherskende ideal om evig tilgængelighed. Det har sat søvnen under pres, og som en sund modreaktion i samfundet-der-altid-er-på bliver kvalitetssøvn et sjældent og eftertragtet gode. Søvn får i fremtiden en ny betydning. Søvn vil i stigende grad blive et redskab, som vi bruger til at optimere vores egen sundhed, trivsel og performance. Søvn bliver et tegn på viljestyrke, overskud og status og vil knyttes til succesattributter. Søvnrådgivning er ikke længere for personer med søvnforstyrrelser, men noget for de smarte. Overordnet er der to tilgange til søvntrenden – den naturlige tilgang og den mere futuristiske tilgang, der blandt andet inkluderer ’søvn-hacking’. Den naturlige tilgang tapper ind i bølgen for mental sundhed, hvor meditation og mindfulness er blevet anerkendt og er rykket fra hippielejren til dagligstuen og ledelsesgangen. Det er blevet et enkelt værktøj til øget mentalt overskud. Søvntrenden næres desuden af vores stigende behov for at tage styringen tilbage og ’lukke ned’ og prioritere restitutionen som et naturligt behov. Og så er søvn forbundet med tid til intimitet. Endnu et behov, der presses af vores digitale forbrug. Hvor mange siger ikke godnat som det sidste og godmorgen som det første til deres smartphone – i stedet for at prioritere nærvær med deres sengepartner? En af de mest markante internationale fortalere for søvn er den succesfulde forretningskvinde og grundlægger af Thrive Global, Arianna Huffington. Hun har blandt andet lanceret en smartphoneseng med indbygget oplader, som vel at mærke skal bo uden for soveværelset. Ifølge et studie publiceret i ’Computers in human behavior’, kan man ved at udelukke sin smartphone fra soveværelset ikke kun opnå bedre søvn, men også mindske sin smartphoneafhængighed i dagens løb. Min opfordring til dig er vedholdent at udelukke din smartphone fra soveværelset i to uger og se, hvad det kan gøre for dit daglige energiniveau og nærvær.

’Søvn-hacking’ med hjælp fra teknologien

Den anden tilgang til søvn er mere futuristisk og baseres på ’søvn-hacking’, der handler om at ’hacke’ eller optimere søvnen. Tænk på din hjernes behov for søvn på samme måde som din computers behov for at blive rebootet. Hvordan kan det gøres mere effektivt? Dette er mange forskere interesserede i at undersøge, da det kan frigive enorme mængder ekstra tid. Ny teknologi kommer til at spille en stor rolle i at hjælpe naturen på vej til at effektivisere og optimere søvnen. Dit smartwatch eller Fitbit, der blandt andet kan måle din søvn, er den spæde start på ’søvn-hacking-bølgen’, hvor vi får stigende indsigt i vores søvnmønster. Med adgangen til vores søvndata får vi hjælp til at optimere vores søvnkvalitet og -mængde. Vi kan endda sammenligne vores personlige søvnadfærd med folk verden rundt og mødes i online foraer og udveksle søvntips. Eller hvad med en drømmemaske, der kan fremme bedre drømme, hvilket er blevet udviklet af en Brooklyn-startup. Udover wearable-tech, hjælper også den buldrende IoT og smart-home industri til en smartere måde at få kvalitetssøvn på. Teknologien i hjemmet vil kunne tilpasses lige præcis dit søvnbehov. Kald det ’personaliseret søvnoptimering’. Allerede inden du går i seng, vil lyset i huset, varmen, delvis adgangen til entertainmentsystemet og din smartphone være nogle af de redskaber, der vil hjælpe dig ned i gear, så kroppens naturlige melatonin-niveau sætter ind på det rigtige tidspunkt. I selve soveværelset vil din madras og hovedpude for eksempel kunne justere hårdheden, temperaturen og spore dine søvnmønstre. Dit nattøj bliver smart, mens automatisk luftfugtighedsregulering og lydtilpasning hjælper dine øvrige sanser ned i søvnen.

Få et visuelt billede af dine drømme

I fremtiden vil den nyeste forskning, især i vores mikrobiota, gener og hjerne, være med til at forme vores opfattelse af søvn, og den måde vi bruger restitutionen på. Nogle forskere ser på, hvordan søvn kan bruges til at øge vores indlæring og dermed bruges som produktiv tid på linje med vores vågne tid. Hvem ved, om vi i fremtiden finder ud af, hvordan vi bedre lagrer informationer i vores underbevidsthed. Eller om vi i fremtiden kan bruge søvn til uddannelse. Hjernescanninger kan nu give os de første simple billeder af vores drømme. Men spørgsmålet er, hvordan vi bruger den viden om vores drømme bedst muligt. Videnskaben har stadig ikke en entydig forklaring på, hvorfor vi drømmer, men det står klart, at drømme er afgørende for vores sundhed og velbefindende. Studier viser, at folk der vækkes, før de indtræder i drømmestadiet, oplever øget tendens til angst, depression, vægtøgning med videre. Nogle mener, at drømme er dagsrester, mental bearbejdning af dagens aktiviteter og budskaber fra underbevidstheden. Budskaber vi aktivt kan bruge som vejledning i vores vågne liv, hvis vi lærer at huske og tolke dem. Interessen i drømmenes betydning for vores fysiske og mentale sundhed er et område i vækst i forlængelse af søvntrenden og den stigende interesse for mental sundhed.

Søvn som performancefremmer

I den performanceorienterede del af samfundet vil søvn i fremtiden blive et anerkendt instrument til at optimere vores personlige præstationer, der kan bruges som et element i opbygningen af ens professionelle karriere. Søvn har længe været en anerkendt præstationsfremmer for professionelle atleter og musikere. Ifølge Els van der Helm, grundlægger af Shleep, der yder søvnrådgivning til virksomhedsledere, viser et studie, at top-performere vedholdende prioriterer en lur om dagen og får en halv times ekstra søvn om natten. Vi vil se en afsmittende effekt, hvor søvn bruges som karrierefremmer på tværs af brancher. Udover øget performance er mindsket medarbejderomsætning og færre sundhedsudgifter et faktum. Desuden viser et studie af professor Christopher M. Barnes fra Foster School of Business, at en træt medarbejder er en mindre loyal medarbejder, der i større udstrækning er tilbøjelig til at udvise uetisk adfærd på arbejdspladsen. I McKinsey, hvor jeg selv har arbejdet som management konsulent og haft min retfærdige andel af sene nattetimer, har det længe været en indgroet del af virksomhedskulturen, at arbejdet kom før søvnen. Dette på trods af de ellers velmenende forsøg på at nedbringe den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Men hos McKinsey arbejder de nu aktivt med søvn i målet om at fremme performance og trivsel blandt deres medtimere arbejdere. Ifølge en undersøgelse foretaget af McKinsey blandt 196 eksterne virksomhedsledere, mener 70 procent af de adspurgte ledere, at søvnledelse bør indgå i interne træningsprogrammer på linje med time-management og kommunikation. Det vidner om et vigtigt organisatorisk behov, der kræver opmærksomhed blandt topledelsen i virksomheder.

Arbejdsplads-sponsoreret søvn

Blandt nogle af de mest fremsynede virksomheder, der prøver nye midler af i målet om at prioritere medarbejdernes søvn, ses blandt andet Google. Her tilbydes medarbejderne en lur i en søvnkapsel, hvis de har brug for en powernap eller kreativitetsbooster. Søvn kan øge koncentrationsevnen og opmærksomhedsspændvidden. Det amerikanske sundhedsforsikringsvirksomhed Aetna har tænkt anderledes i forhold til medarbejdermotivation og søvn og var en af de første til at tilbyde en monetær bonus, hvis deres medarbejdere vel at mærke sov minimum syv timer pr. nat over en vis periode. Hos Volkswagen har de blokeret adgang til e-mails uden for arbejdstiden siden 2011, og nogle af deres ledere fortæller, at de bevidst indlægger søvn i deres kalender. Andre virksomheder tilbyder søvnrådgivere som en del af medarbejdergoderne. Flekstid kan også være en mulighed, i den erkendelse at ikke alle medarbejdere passer ind i vores 8-16 kultur, men har forskellige tidspunkter i døgnet, hvor de er mest produktive, eller hvor det passer bedst til deres privatliv.

En kulturændring på arbejdspladsen

Min opfordring til virksomheder, der gerne vil prioritere medarbejdernes søvn, er at lade sig inspirere af nogle af de virksomheder, der går forrest på området, og ikke være bange for at teste forskellige praksisser af for at se, hvad der passer ind i virksomhedskulturen. I mange virksomheder er søvn et stigmatiseret behov, og ønsker man at ændre den interne holdning til søvn, er det en decideret kulturændring, som man skal skabe. Søvn kan være en del af et samlet træningsprogram med personlige workshops, online træning, korte inspirerende videoer, online evalueringer, understøttende apps med remindere og støtte via et online fællesskab. Det handler om at tænke holistisk og adressere søvnudfordringen

fra fire vinkler.

1) Man skal skabe ny viden og indsigt blandt sine medarbejdere, så de forstår vigtigheden af søvnens betydning.

2) Man skal benytte interne rollemodeller, der kan være med til at ’walk the talk’.

3) Man skal give medarbejderne de fornødne værktøjer og træning til at kunne prioritere søvnen (såsom søvnrum, ’sleep-trackere’).

4) Man skal sikre sig, at de underliggende strukturer i virksomheden støtter op om de nye vaner i længden, så medarbejderne vedvarende oplever at deres søvn prioriteres.

Det nytter for eksempel ikke noget, hvis det stadig er normen, at man svarer på e-mails klokken 21.30 om aftenen. I stedet må man internt lave regler for e-mailkulturen. Eksempelvis kan man i hvert team lave aftaler om, hvornår det forventes, at man besvarer interne og eksterne e-mails, og at man benytter sms uden for arbejdstid, hvis der er tale om uforudsete, presserende opgaver. Eller man kan uddelegere ansvar til hinanden uden for almindelig arbejdstid for at bruge ’downperioder’ til uforstyrret restitution.

Fra intimsfære til det offentlige rum

Evnen til at kunne restituere uden for hjemmets fire vægge bliver mere kritisk med vores fleksible arbejde og den øgede mobilitet på tværs af tidszoner. Vi har simpelthen brug for flere ’søvnrum’ med ’fluiditeten’ i vores livsstil. Men søvn i det offentlige rum er kulturelt betinget, og hvor det blandt andet flere steder i Asien er helt acceptabelt at tage en offentlig powernap, er det ikke særlig brugt i Vesten. Men ifølge tænketanken GDI er dette i forandring. I Japan, hvor arbejdskulturen er kendt for at hylde de lange arbejdsdage, er powernaps blevet en integreret del af kulturen med sit eget begreb ’inemuri’. I Tokyo eksisterer deciderede søvncafeer, hvor folk kan tage sig en lur i ly fra gadens larm. Søvn er i bund og grund et kontroltab, hvor man ikke selv kan styre, om man snorker eller sover med åben mund. I Vesten kan vi i dag måske snige os til at tage et hvil i en offentlig park i en frokostpause eller snuppe en lur under transporten. Men søvnens indtog i det offentlige rum er startet, og det er allerede anerkendt med stille- og sovezoner i offentlige transportmidler. I lufthavne som München og Amsterdam kan man desuden tage en lur i en søvnkapsel inspireret af japanske to-kvadratmeter store kamre. Søvntrenden vil desuden understøttes af det faktum, at skellet mellem offentlig og privat er i opblødning på tværs af områder. Tag blot de sociale medier, hvor mange private informationer og aktiviteter bliver delt med vores omverden og udvidede cirkel. Ligesom i Tokyo vil vi se lignende offentlige sovemuligheder brede sig, og man vil kunne få en lur på en søvncafe, i en ’sleeping tube’ eller i en bærbar pop-up sovehytte. Derudover vil nye transporterbare søvn-gadgets og innovative løsninger fra virksomheder, der øjner kommercielle muligheder i søvnindustrien, være behjælpelige med at gøre søvnen mobil.

En milliardindustri i vækst

Ifølge McKinsey er søvnindustrien en multimilliardindustri med en værdi på 30-40 milliarder dollars og god vækst i sigte. Vi er simpelthen klar til at investere mere end nogensinde i vores søvn. Som en mangelvare bliver søvn en eftertragtet forbrugsvare. Væksten i søvnindustrien skal findes på tværs af industrier inden for både high- og low-tech og inkluderer alt fra mad og drikkevarer, til wellness, restauration, turisme, medier og teknologi. Som takeaway-mad bliver søvn noget, som vi kan forbruge on-the-go efter behov. Vi ser blandt andet, hvordan man kan booke et hotelværelse på minutbasis via appen Recharge i USA. Det giver travle rejsende en mulighed for at booke et hotelværelse kortvarigt til en effektiv genopladning, mens hotellet får mulighed for at optimere kapaciteten. Vi vil også se flere ’sleepcapsule’ hoteller, hvor man sover på minimal plads for at optimere hotellets brug af kubikmeter til en konkurrencedygtig pris. I nogle sammenhænge bliver søvn en luksus og et statussymbol. Via eksklusive luksushoteller kan man få en unik søvnoplevelse for krop og sjæl og eksempelvis blive forkælet med en søvnmenu proppet med ’slow-down’ mad og drikke som på Park Hyatt i Tokyo. I New York og London er der opstået en ny type fitnesshold, eller kald det slet og ret ’søvnhold’. Hos David Lloyd i London får man således 45-minutters kvalitetshvile med deres såkaldte ’napercises’. Inden for terapeutisk behandling vil vi også se vækst, og flere vil gå til professionel søvnrådgivning, til ’sleep-bootcamps’ eller familiesøvncoaches. Alene i USA er søvnlaboratorier forecastet til at vokse med 40 procent over de næste fem år for at nå en årlig omsætning på 10 milliarder dollars, ifølge McKinsey. Inden for fødevarer og drikkevarer vil vi se flere ’slowdown’- produkter på lige fod med ’pick-me-up’-produkter med energigivende egenskaber. Søvntrenden vil også give ekstra krudt under den alkoholfrie trend. Inden for mediebranchen vil vi se muligheden for aftenog nattelås på adrenalinfremmende underholdning. En generel tendens er nemlig, at vi får hjælp af adfærdsdesign og ’nudging’. De vaner, der før krævede personlig viljestyrke for at ændre, får vi hjælp til at ændre via adfærdsdesign. Inden for forsikringsbranchen er det kendt, at cirka 40 procent af alle trafikuheld kan kædes sammen med søvnmangel. Her tilbyder nogle forsikringsselskaber allerede reduceret præmie, hvis de får adgang til at monitorere dit søvnmønster. Væksten i søvnindustrien vil komme via ny produktudvikling, services og innovative forretningsmodeller. Det gør det til en attraktiv industri for startups og kapitalfondsinvestering. Selv om det er en vækstindustri, bør man være særlig opmærksom på, hvor vigtig differentiering i markedet er, og at koble sit produkt med troværdig branding med dokumenteret effekt.

Et samfundsøkonomisk anliggende

Konsekvenserne af manglen på søvn er velkendte, og ligesom fed mad og sukker er vi nået til det stadie, hvor flere og flere erkender vores usunde forhold til søvn. Ifølge lægen Stephan Rüller, der leder Sleepingpower, giver en ugentlig søvnlængde på fire-fem timer pr. nat de samme kognitive evner som en alkoholpromille på 1. Når konsekvenserne af træthed og udmattelse kan måles direkte på såvel samfundets som den sundhedsøkonomiske bundlinje, bliver det et samfundsanliggende, der bør adresseres politisk. Ifølge Harvard Medical Schools bør søvnoplysning være den tredje søjle i sund livsstil på linje med kost og motion. Offentlige oplysningskampagner er derfor nødvendige for at forbedre folkesundheden. Hvis det skal lykkes, har vi både brug for rollemodeller, incitamenter og sponsorerede offentlige kampagner. Uddannelsessystemet har også en aktiv rolle at spille i forhold til at tilpasse sig vores søvnbehov. Vores indre ur ændrer sig livet igennem, og mens de fleste mennesker starter som A-mennesker, er hovedparten af teenagere B-mennesker. Vi vil derfor se et opgør med ’A-menneske-tyranniet’, som især teenagere lider under med et dagligt søvnjetlag. Vi vil se nødvendigheden af søvnhygiejne på skoleskemaet – især som en konsekvens af børnenes brug af digitale devices, der forstyrrer søvnrytmen og børnenes udvikling.

Søvnmangel – den nye overvægt

Min forudsigelse er, at søvnopvågningen kommer i flere faser. I første fase kommer vi til at bryde stigmaet forbundet med søvn og det gamle ’macho-ideal’ om, at søvn kun er for de svage. Vi vil begynde at opfatte søvn som et signal om sundhed, overskud og lykke. Startende som en spæd trend vil søvn blive et populært anliggende, som vi selv ’skruer’ på som en del af en sund livsstil, og som virksomheder, organisationer og kommercielle udbydere i stigende grad vil støtte op om. I næste fase vil vi begynde at opfatte søvnmangel på linje med overvægt, da vi for alvor får øjnene op for de sundhedsmæssige konsekvenser. En egentlig klassedeling i forhold til folks søvnsundhed er ikke utænkelig, og der er brug for ansvarstagen på politisk plan for at hjælpe folk til bedre søvnsundhed. Alarmerende ny forskning påpeger konsekvenserne af vores epidemi af søvnmangel, og behovet for bedre søvn har aldrig været mere udtalt. Tendenserne tegner heldigvis et billede af, at vores forhold til søvn er i forandring, og at en ny sundere søvnbevidsthed er ved at vokse frem. Fordelene er klare og inkluderer fysiske og mentale sundhedsgevinster, øget produktivitet, sundhedsøkonomiske gevinster og kommercielle vækstmuligheder. Min opfordring til dig, er derfor at overveje, hvordan du selv kan være med til at accelerere søvntrenden og være på forkant – enten via din personlige livsstil eller via den organisation eller virksomhed, som du er en del af?